Fra venstre:
Mirjana Dragicevic, Vicka Ivankovic, Ivanka Ivankovic, Ivan Dragicevic, Marija Pavlovic
Jakov Colo
Medjugorje
Dag 2
25. juni 1981
(red. og opdat. dec. 2019)
De unge, som havde set Maria dagen før,
brugte denne dag på at arbejde i markerne.
Da de var færdige med deres arbejde, lidt tidligere end normalt,
besluttede fire af dem at se, om Vor Frue ville vende tilbage.
Det var Ivanka, Mirjana, Vicka og Ivan Dragicevic.
Mirjana sagde,
"Jeg følte i mit hjerte, at jeg skulle gå tilbage.
De andre havde det jnteressant nok på samme måde også ...
Vi planlagde det ikke.Vi følte bare alle omkring samme tid,
en enorm lyst til at gå tilbage til dette sted.”8
Den ældre Ivan var ikke interesseret i at vende tilbage
og Milka kunne ikke gå, da hun var blevet bedt af sin mor
om at blive tilbage og passe fårene.
Milkas storesøster, Marija, der var 16 år gammel,
bad Vicka om at komme med
og få 10 år gamle Jakov Colo med,
hvis hun skulle se Maria
igen.
Marija sagde til Vicka,
"Hvis du ser Madonna, vil jeg bare gerne være der.
Jeg behøver ikke at se hende9
Lille Jakov havde fortalt Mirjana, at:
han også ønskede at se hende mere end noget andet i verden
Det er derfor, han kom
med på andendagen."10
Nogle få nysgerrige voksne og nogle børn fulgte med.
Mirjana sagde, at da de kom til vejen, hvor de havde været dagen før,
hørte de Maria kalde på dem for de skulle at komme op ad bjerget....
”Hun vinkede til os.Vi var ved foden af bjerget.Hun kaldte på
os for at komme op til hende.”11
Vicka, fortsætter med at fortælle historien:
"Det var ca. kl.18.00. Vi gik lidt tidligere.
Mirjana og jeg fulgtes ad og talte med hinanden."
Ivanka var lige foran os.
Pludselig vendte hun sig og sagde:
"Se, Madonna!”
Vicka:
"Hun så hende først. Derefter så Mirjana og jeg i retning af,
hvor Ivanka havde set og vi råbte begge:
”Madonna - Det
er hende!"
Det var stadig dagslys og jeg var i stand til at se
hendes ansigt, øjne, hår og kjole.
Jeg var i stand til at genkende alt.
Vi var nede på vejen
og vidste ikke, hvad vi skulle gøre.
Jeg gik hen for at at kalde på Marija og Jakov.
De kom straks ....
Madonna bad os om at gå op på bakken, og vi gik.
Når du ser op fra foden af bjerget, ser det ud som om det er tæt på, men det er det ikke.
Vi løb hurtigt op ad bjerget. Det var ikke som at gå på jorden.
Vi så heller ikke efter stien. Vi løb simpelthen imod hende.
Fem minutter senere var vi oppe på bjerget,
som om noget havde trukket os gennem luften.
Jeg var bange. Jeg var også barfodet,
men ingen torne havde revet mig ....
"Da vi var omkring to meter fra Madonna,
følte vi det som om vi blev kastet
på knæ.
Jakov blev kastet knælende ind i en tornebusk
og jeg troede, han ville blive skadet.
Men han kom ud af den uden en skramme.
Så spurgte jeg (Vicka):
"Marija, kan du se Madonna?"
Hun sagde:
"Jeg ser noget hvidt; det bliver klarere.”
Senere så hun det samme som resten af os.
Jakov sagde:
"Jeg ser Madonna."
Men Ivanka talte først med hende.
Hendes mor var død to måneder tidligere
og Ivanka spurgte til hende.
Madonna fortalte Ivanka,
at hendes mor har det godt og er hos hende
og at Ivanka ikke behøvedes at bekymre sig ....
Mirjana beklagede sig til Madonna:
”Kære Madonna, de vil ikke tro os, når vi kommer hjem.
De vil fortælle os, at vi er skøre."
Madonna smilede bare.
Vi var på bjerget ti til femten minutter.
I mellemtiden var nogle mennesker kommet op til os
og sluttede sig til os.
Da vi var ved at forlade stedet,
syntes Madonna at svæve i luften
og vi vidste ikke, hvad vi skulle sige.
Så hun sagde til os:
"Gå i Guds fred."
Vores hoveder var alle vendt i den retning,
hvor hun var ved at forlade os.
Ingen sagde noget, men alle var bange.
"Da vi var på bjerget den anden dag og bad med Madonna, bad vi syv Fader Vor.
Vi bad, fordi vi ikke vidste, hvad vi ellers skulle gøre.
Vi
græd lidt og bad lidt.
Senere sagde hun til os, at vi skulle bede:
Syv Fader Vor, Hil Maria, Ære være Gud, og Trosbekendelsen."12
De, der fulgte de seks børn op ad bjerget den dag blev
lamslået over den hastighed, de så børnene bestige det.
Selv kunne de ikke holde trit med dem.
Mirjanas onkel, som var en af de voksne til stede den dag, sagde, at
"Det tager mindst tolv minutter at komme derop, men de gjorde det på to.
Det have nær skræmt mig til døde."13
Visionen varede i næsten
15 minutter.
Alle de unge græd, da de kom ned fra bjerget.
De var både bevægede og skræmte af deres oplevelse
Marinko Ivankovic, en mand på omkring 40 år, boede på gaden
overfor Milka og Marija og lige nede ad gaden fra Vickas hus.
Han kendte børnene godt og vidste, at de var "gode piger”.
Han mødte Marija og Vicka torsdag morgen
og hørte da for første gang,
om de mærkelige begivenheder fra dagen før.
Han blev rystet over historien og besluttede,
at hvis børnene vendte tilbage til bjerget,
ville han holde et vågent øje med dem.
Men han kom for sent
og så kun, at børnene,
der var bange og chokerede,
kom ned fra bjerget.
Han (Marinko Ivankovic) sagde:
"Ivanka hulkede og var dybt rystet.
Jeg løb hen til hende og spurgte,
hvad der var i vejen
og hun fortalte mig alt,
hvad der var passeret mellem hende og synet.
Jeg forsøgte at fortælle hende,
at hvis synet havde sagt,
at hendes mor havde det godt og var lykkelig,
så hun skal le og ikke græde.
Men hun var utrøstelig."1
Marinko følte, at sognepræsterne skulle informeres og inddrages i disse hændelser, især hvis
'en ond magt virkede her."
Men til hans fortvivlelse var præsten, broder Jozo Zovko ikke i
landsbyen og den assisterende præst broder Zrinko Culvalo ønskede ikke at have noget med sagen at gøre.
Marinko påtog sig da selv at hjælpe og tage sig af børnene.
Da han talte med dem, begyndte han at tro på deres historie.
Han sagde efter hjemkomsten fra kirken,
"... Så jeg gik hjem og snakkede med børnene.
Ivanka var på det tidspunkt faldet til ro og var i stand til at tale ganske fornuftigt.
Og da var det, at jeg begyndte at tro på hele den fantastisk historie,
fordi jeg kendte Ivanka godt og hun var en nøgtern og studeret pige."
Jeg kendte også Milka og Marija.
Hver aften plejede pigerne at komme og hjælpe min kone Dragica, med opvasken ... De var gode piger."15
8. Ibid.
9. Ibid.
10. Ibid.
11. Queen of the Cosmos, by Janice Connell
12. Interview with Vicka by Fr. Tomislav Vlasic, March 15, 1982
13. Spark from Heaven, by Mary Craig
14. Ibid.
15. Ibid.
A short history of Our Lady's apparitions in Medjugorje
Youtube:
1986 BBC Medjugorje documentary, 'Madonna of Medjugorje'